23948sdkhjf

Cowi med i stort Århus-projekt

PensionDanmark har valgt Cowi som bygherrerådgiver for byggeriet ”Isbjerget” med 210 lejligheder på havnefronten i Århus.
For en lille måned siden overtog PensionDanmark boligprojektet ”Isbjerget” , som skal opføres på De Bynære Havnearealer i Århus.

Pensionsselskabet, der investerer cirka 0,5 mia. kroner i projektet, har netop valgt Cowi som bygherrerådgiver, og virksomheden skal frem mod projektets aflevering i 2013 bl.a. stå for tilsyn med byggeteknik, økonomi og tidsplan.

Projektleder og bygherrerådgiver i Cowi, Henrik Schmidt, glæder sig over, at virksomheden har fået mulighed for at blive del af det projekt, der kickstarter en omfattende omdannelse af havnefronten i Århus:

- Ud over at Isbjerget er et spændende byggeri i verdensklasse, er jeg stolt over, at vi skal være med til at bygge de første boliger på De Bynære Havnearealer, der som et af Europas største havnefront-projekter med tiden skal give plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser, siger han.

”Isbjerget” er tegnet af de danske tegnestuer Cebra og JDS Architects i samarbejde med hollandske Search og franske Louis Paillard.

Projektet består af fire bygninger med 11 tagtinder, der er forskudt i forhold til hinanden, så flest muligt af de 210 boliger kan få udsigt over vandet.
Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095