23948sdkhjf

Schmidt Hammer Lassens Aarhus-chef skifter til Cebra

Efter godt 18 år hos Schmidt Hammer Lassen er arkitekt Frederik Schou-Hansen blevet ansat som driftsdirektør hos Cebra.

- Udnævnelsen af Frederik Schou-Hansen er en vigtig del af kontorets ambition om at styrke sin position som førende arkitekter i dansk og international sammenhæng, skriver Cebra i en pressemeddelelse.

Frederik Schou-Hansen har siden 2008 været head of office for Schmidt Hammer Lassen i Aarhus og blev i 2014 udnævnt til associeret partner.

Hos Cebra får Frederik Schou-Hansen ansvaret for den daglige ledelse og drift af Aarhus-kontoret, der beskæftiger et tværfagligt internationalt team af 40 medarbejdere.

Desuden skal han være med til at sikre koordinering og videndeling med Cebras kontorer i Masdar City og Abu Dhabi.

Hos Schmidt Hammer Lassen er afløseren fundet. Project Development Manager Philip Brinch Sørensen har med virkning fra den 1. september 2017 overtaget ansvaret som Office Director i Aarhus.

Philip Brinch Sørensen er rekrutteret internt. Han kom til Schmidt Hammer Lassen i 2011 og blev i 2014 udnævnt til associeret partner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094