23948sdkhjf

Hoffmann vinder stort universitets-byggeri på Amager

Det norskejede entreprenørfirma har sikret sig råhus-entreprisen på ”KUA2” – en over 40.000 m² stor udvidelse af det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.
”KUA2” er tegnet af Arkitema og udgør den anden af tre etaper i en samlet udbygningsplan for Københavns Universitet, Søndre Campus.

Hoffmann oplyser, at kontrakten omfatter ombygning af en eksisterende treetagers bygning samt tilføjelse af to ekstra etager.

Det samlede etageareal udgør 37.712 m². Hertil kommer 6.286 m² kælder, og arbejdet skal være afsluttet senest i oktober næste år.

Om Søndre Campus og KUA2
Søndre Campus er betegnelsen på Københavns Universitets bygninger på Amager (KUA), og byggeriet skal i fremtiden være et centralt og identitetsskabende hovedelement i bydelen Ørestad Nord.

I år 2000 vandt den århusianske arkitektgruppe, Arkitema A/S, konkurrencen om de næste byggeetaper, som over de kommende år skal supplere KUA, sådan at Søndre Campus samlet råder over ca. 110.000 m².

Et nyt universitetstorv bliver samlingspunkt for Humanistisk Fakultet (KUA2) og senere også Juridisk & Teknologisk Fakultet (KUA3).

KUA2 kommer til at rumme fakultets-administration, en række fælles undervisningsfunktioner, studentercafé, café samt en række institutter.

Udover Arkitema har landskabsarkitekt Svend Kierkegaard A/S og ingeniørfirmaerne EKJ A/S og Balslev A/S været tilknyttet udviklingen af KUA2.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126