Århus moderniserer skole for 34,7 mio. kroner
Magistraten godkendte mandag en 3.400 m² stor ny- og ombygning af Kragelundskolen i Højbjerg. Projektet ventes afsluttet i sommeren 2012.
Det er blot nogle af de forbedringer, som elever og ansatte på Kragelundskolen i Højbjerg kan se frem til, når deres skole frem mod sommeren 2012 vil blive moderniseret for 34,7 mio. kroner.
Nye pædagogiske og fleksible muligheder
Kragelundskolens hovedbygning er fra 1938, og skolen er siden knopskudt som følge af flere om- og tilbygninger.
Men med vedtagelsen af det nye projekt får skolen nu et ’hjerte’ – et naturligt centrum – og det er noget, som skoleleder Lene Mols har savnet:
- Jeg er meget glad for, at vi nu kan realisere vores vision. Vi har i perioder været nødt til at klemme os lidt sammen, og vi har gennem flere år haft vandreklasser. Med byggeprojektet får vi helt nye pædagogiske og fleksible muligheder for at imødekomme de behov, som hører til en moderne folkeskole, siger skolelederen.
Fakta
• Projektet omfatter ny- og tilbygninger på ca. 1.800 m² samt moderniseringer og ombygning på ca. 1.585 m².
• De ny- og tilbyggede arealer opføres som lavenergiklasse-1 byggeri, mens ombygning foretages med fokus på energioptimering af de berørte områder.
• Det nye byggeri omfatter ti fælleslokaler (der fragår fire eksisterende klasselokaler), fire grupperum, fysiklokale, AKT og sprogcenter, kontor til pædagogisk læringscenter, kantine samt hovedindgang.
• Moderniseringen omfatter skolens hjemkundskabslokale, musiklokale, toiletter, gangarealer, personalerum, administrative faciliteter, mødelokaler, samtalerum samt ti undervisningslokaler.