23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Arkil, Dansk Halbyggeri og Moe

Arkil
Claus Elleman, divisionsdirektør i Arkil for Sjælland og Fyn, fylder 50 år i dag, onsdag 30. august. Claus er uddannet bygningsingeniør fra Haslev Teknikum og tidligere ansat hos entreprenørfirmaerne Hoffmann og Sønner, Barslund samt Brdr. K. Hansen.

Han blev ansat hos Arkil i Greve, da finanskrisen var på sit højeste, men alligevel er det lykkedes at få slået Arkilnavnet fast blandt både bygherrer og rådgivere på Sjælland. For Claus Elleman handler det både om netværk, dygtighed og godt købmandskab. Og alle dele brænder divisionsdirektøren for.

Dansk Halbyggeri
Jesper Urfeldt Aborg, bygningskonstruktør, er ansat som seniorprojektleder i projektafdelingen hos Dansk Halbyggeri. Jesper skal have ansvar for udvalgte hoved- og totalentrepriser i hele Danmark og skal varetage økonomien på hvert projekt og samtidig sikre, at både bygherre og underentreprenører får en god og optimal byggeproces hele vejen gennem byggeriet. Han kommer fra et job som seniorproduktionsleder ved MT Højgaard og har samlet mere end 14 års erfaring med projektledelse indenfor byggeri.

Moe
Ole Mikkelsen, divisionschef, har efter godt 12 år i spidsen for Moe Aarhus ønsket at fratræde for at kunne koncentrere sig om byggeri- markedet. Ole bliver markedschef for Byggeri.

Lars Hulsbæk, som har været i Moe siden 2001, bliver ny divisionschef. Lars vil i en periode samtidigt fungere som forretningschef for Energi og for Infrastruktur, indtil nye ledere er udpeget. Byggeriområdet samles under forretningschef Jakob Mariager. Jakob har været ansat i Moe siden 2006, hvor han har fungeret som projektleder og afdelingsleder, før han i 2013 blev udnævnt til forretningschef.
Kilde: Moe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098