Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Kim Fugl Rasmussen og Per Bjarne Pedersen er indtrådt i bestyrelsen, hvor de afløser Erling Johannes Albert Nielsen og Erik Stig Andersen.
Samtidig er Knud Holtet Bering fratrådt som bestyrelsesformand.
ASON beskæftiger sig med total-, hoved- og fagentrepriser inden for nybyggeri, renovering, og byfornyelse. Virksomheden har adresse i Lyngby.
DT Entreprise A/S
Hans Henrik Daugaard, er efter eget ønske fratrådt som adm. direktør med virkning fra den 14. oktober 2010.
Han vil fortsat være tilknyttet som konsulent med ansvar for salgsarbejdet, mens Ole Davidsen, direktør i moderselskabet Davidsen Partnere, vil varetage stillingen som adm. direktør i en overgangsperiode. Den hidtidige souschef, ingeniør Preben Andersen Sund, vil være ansvarlig for selskabets daglige drift.
DT Entreprise er baseret i Roskilde og beskæftiger sig hovedsageligt med udførelse af betonopgaver i egenproduktion samt erhvervs- og institutionsbyggeri i hoved- og totalentreprise.
Selskabet har siden januar 2009 varetaget Davidsen Partneres interesser på det sjællandske marked.
Hansson & Knudsen A/S
Jesper D. Madsen er ansat som projektleder i tømrerafdelingen. Han kommer fra en stilling som tømrermester og daglig leder af Hushåndværkeren ApS.
Hansson & Knudsen udfører bygge- og anlægsopgaver i fag-, hoved- og totalentreprise eller som partnering. Virksomheden har selskaber i Odense, Faaborg og Kolding.
Jakon A/S
Kenneth Jensen Asbjerg er udtrådt af bestyrelsen, hvorefter Torben Erik Nielsen er indtrådt.
Jakon er en stor tømrer- og snedkervirksomhed med domicil i Ballerup.
Nobia Denmark A/S
Preben Bager og Berndt Göran Masami er begge udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som formand for bestyrelsen er Morten Falkenberg.
Nobia Denmark er selskabet bag Nobia-koncernens danske aktiviteter, herunder blandt andet HTH og Invita.
Projekt Skibet ApS.
Søren Hanssen, Gert Eg og Jesper Møberg er alle udtrådt af bestyrelsen.
Selskabets formål er at købe, udvikle og sælge byggegrunde og boligprojekter.
Property Group A/S
Christian Kruse-Madsen er fratrådt som bestyrelsesmedlem, hvorefter Johan Ewald Lorentzen er tiltrådt.
Property Group har base i København og varetager ejendomsadministration samt udvikling af porteføljer.