Feriebolig-projekt droppet i Hvide Sande
Trods stor indledende interesse må en projektgruppe droppe planerne om at opføre 24 ferielejligheder ved Ringkøbing Fjord. Projektet er nu sat til salg.
Dengang oplyste virksomhedens direktør, Karsten Olesen, at byggeriet ville blive indledt, hvis mindst 18 af de 24 lejligheder var blevet solgt inden 30. september.
Det er ikke lykkedes, og derfor opgiver Asscan nu at gennemføre projektet:
- Da fristen for køb udløb, var vi nået op på 12 købere. Men da vi ville forlænge fristen, sprang tre af dem fra. Derfor har vi nu besluttet at lægge projektet i skuffen, siger en ærgerlig Karsten Olesen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Karsten Olesen oplyser, at projektet nu er sat til salg i sin helhed. Men hvis det ikke lykkes at gennemføre et salg, vil han dog ikke afvise, at man om et år eller to vil forsøge at gennemføre byggeriet igen.