23948sdkhjf

Et spadestik til 754 millioner

Gravko igangsætter byggeri på akutsygehus i Aabenraa.

Nu bygger de igen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Det blev markeret torsdag formiddag, da regionsrådsformand Stephanie Lose satte sig til rette i en stor gul gravko og tog det første spadestik til det byggeri, som skal fuldende sønderjydernes akutsygehus.

Første del af det om- og tilbyggede sygehus stod færdigt i 2014 og indeholder blandt andet et helt nyt familiehus, som huser alt fra graviditet, fødsler, gynækologi og psykiatriens ambulatorium for børn og unge.

Anden del af byggeriet, som skal være klar til at tage i brug i den første del af 2021, kommer blandt andet til at huse intensivafdeling, ambulatorier, laboratorier, opvågning, kapel og helikopterlandingsplads. I alt bliver der plads til 120 plejeenheder, 38 ambulatorier og 13 intensivstuer.

Administrerende sygehusdirektør Peter Fosgrau udtrykte i sin tale håb og ønske om, at den nye 6-etagers sengebygning vil komme til at stå som et vartegn for hele det sønderjyske sundhedsvæsen.

- Når vi er færdige vil Sygehus Sønderjylland kunne tilbyde moderne én-sengs-stuer til samtlige patienter sammen med den nyeste laboratorieteknologi og super effektive arbejdsgange. Det kan vi være meget stolte af, sagde han ifølge en pressemeddelelse.

Fase 2 omfatter både nybyggeri (ca. 22.500 kvadratmeter) og ombygninger (ca. 8.000 kvadratmeter). Det samlede budget er på 754 mio. kroner, hvoraf byggeudgifterne udgør 448 mio. kroner.

Cowi er totalrådgiver på projektet, som er tegnet af Friis & Moltke, Ravn Arkitektur og Møller & Grønborg. Byggeriet udføres af 5E Byg i hovedentreprise.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094