Milliardprojekt videreføres under ny ejer
Investeringsselskabet ALMC har købt hotelprojektet Copenhagen Towers og vil nu færdigudvikle de sidste 28.000 etagemeter af det store milliardbyggeri.
Perspektiverne for denne del af byggeriet ser nu igen lyse ud, efter at investeringsselskabet ALMC har overtaget projektet:
- Vi køber et halvt projekt, men med den fordel, at halvdelen allerede kører, siger den danske direktør i ALMC, Oscar Crohn, til dagbladet Børsen.
ALMC’s rolle er at få projektet færdigudviklet fra det nuværende stadie, og Crohn anslår, at det færdige byggeri vil kunne indbringe mere end 2 mia. kroner i salgspris.
Den allerede færdige del af byggeriet rummer dels hotellet Crowne Plaza (ca. 28.000 m²) samt kontorlokaler til DI (ca. 10.000 m²). De resterende 28.000 m² skal anvendes som kontorlejemål.
ALMC ejes af en kreds af store, internationale banker som Straumur, Goldman Sachs, Deutsche Bank og Bayerische Landesbank.