23948sdkhjf

Intego udvider i Midtjylland

En overordnet målsætning om vækst inden for mekanisk service har nu også bredt sig til Integos afdeling i Herning.

Den 7. august træder den første medarbejder over dørtrinnet i en ny mekanisk afdeling – og det er med ikke mindre end 40 års brancheerfaring i rygsækken.

Som elektromekaniker har 57-årige Ernst Jensen gennem fire årtier serviceret flere gear, motorer og pumper, end han kan tælle, og hos Intego glæder man sig meget til det nye samarbejde:

- Intego i Herning har i forvejen et stærkt team på el- og automationsområdet, og etableringen af et lokalt mekanisk værksted styrker vores ambition om at være full-service leverandør for vores kunder, siger Lars Rømer, som er afdelingsleder for Intego Midtjylland

Intego har i forvejen mekaniske værksteder i Odense, Kolding, Aabenraa, Aarhus og Aalborg. Og det er en del af virksomhedens strategiske mål at forsætte væksten på dette område.

- Vi oplever en god synergi mellem vores tre hovedområder el, mekanik og automation, og det setup giver os mulighed for at servicere vores kunder bredt. Ansættelsen af en elektromekaniker i Herning er første spadestik til opbygningen af en mekanisk lokalenhed. Og jeg forventer, at vi kommer til at opleve øget aktivitet og får brug for at ansætte flere medarbejdere i både Herning og vores øvrige mekaniske afdelinger i nær fremtid, siger produktionsdirektør Lars Schjødt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08