23948sdkhjf

Fredericia-entreprenør tæt på stor fynsk opgave

Egil Rasmussen A/S har leveret det billigste bud på anden etape af stort Domea-projekt i Svendborg.

Det bliver med stor sandsynlighed Egil Rasmussen A/S, der løber med hovedentreprisen på renoveringen af det almene boligområde Afdeling 75-4 Jægermarken i Svendborg.

Med et bud på 168 mio. kroner var Fredericia-entreprenøren billigst i den netop afholdte licitation, skriver Fredericia Dagblad.

Projektet omfatter renovering af 261 lejligheder, hvoraf flere lægges sammen, så afdelingen efter renoveringen kommer til at bestå af 246 lejligheder. Egil Rasmussen A/S forhandler i øjeblikket med Domea, som administrerer boligerne på vegne af BSB Svendborg.

Renoveringen af Afdeling 75-4 Jægermarken er anden etape af et større projekt, som også omfatter renovering af 264 lejligheder i den nærliggende Afdeling 75-2 Frilandsvej, Klintemarken, Toftemarken.

Første etape udføres i hovedentreprise af Hansson & Knudsen og indledes med første spadestik den 15. august. Anden etape skal efter planen gå i gang i slutningen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094