23948sdkhjf

Zeso Architects udvider partnerkredsen

Efter mindre end et års ansættelse er arkitekt Mia Scheel udnævnt til associeret partner i Zeso Architects.

Dermed udgøres tegnestuens partnergruppe nu af seks personer med hvert sit fagspeciale.

- Det er et helt naturligt valg for os at udnævne Mia Scheel til associeret partner, da hun som segmentleder for erhverv og med sin ekspertise indenfor hotel- og kontorbyggeri, retail samt spaceplanning har tilføjet Zeso værdifulde kompetencer. Samtidigt spiller erhvervssegmentet stærkt ind i Zesos overordnede strategiske mål, siger kreativ direktør og stifter, Torben Juul.

Mia Scheel er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2008 og var ansat hos Effekt, før hun kom til Zeso i efteråret 2016. Cv’et tæller endvidere ansættelser hos Site og White Arkitekter.

Partnerkredsen i Zeso Architects består herefter af grundlæggerne Torben Juul og Claus Høeg Olsen samt Kelly Andrew Nelson, Mick Forde Bradley, Pia Wiberg og associeret partner Mia Scheel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082