23948sdkhjf

Entreprenører spilder store beløb på at give tilbud

Hos Hoffmann og MT Højgaard er ressourceforbruget til tilbudsgivning steget med 30-35 % på tre år.
Byggefirmaerne bruger i stærkt stigende grad ressourcer på at udregne tilbud, der sjældent fører til nye byggeopgaver.

Det oplyser dagbladet Børsen, der har talt med direktørerne hos nogle af landets største entreprenører om problematikken.

Hos både Hoffmann og MT Højgaard er ressourcerne således øget med mindst 30 % i løbet af den seneste tre år:

- Det er en stor post og samtidig et stort spild. Omkostningerne er med til at belaste situationen, hvor der i forvejen er en lav indtjening, siger Kristian May fra MT Højgaard, mens Torben Bjørk Nielsen fra Hoffmann supplerer:

- Ofte gør bygherrerne en dyd ud af at invitere så mange som muligt, også selv om det er en stor opgave. Da der er en enorm prisforskel imellem de forskellige tilbud, vil de gerne have mange med, forklarer han.

Mange skyder på alt
Hos såvel Bygherreforeningen som hos Dansk Byggeri genkender man billedet.

Der er hård kamp om opgaverne, og det betyder, at virksomhederne er tilbøjelige til at byde på flere projekter end tidligere:

- Byggefirmaerne kæmper en brav kamp og regner på næsten alle opgaver. Mange skyder på alt, hvad der bevæger sig, og regner tilbud ud, selv på mindre opgaver, vurderer direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

Direktør Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen opfordrer sine medlemmer til at satse på kvalitet ved at tage færre bydende ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205