23948sdkhjf

Nyt musikhus på 32.000 m² inden for fem år

Odense Kommune puster nu nyt liv i visionen om at skabe et nyt Musik- og Teaterhus i centrum af byen. Nærmere bestemt i H.C. Andersen-kvarteret.
Odense Kommune vedtog i 2004 en ambitiøs kulturstrategi med otte indsatsområder, herunder et nyt Musik- og Teaterhus.

Visionen for kulturstrategien var, at Odense skulle være ” Danmarks Kreative By ”. Og den vision lever fortsat, forsikrer kommunen, som nu igen bringer de ambitiøse byggeplaner på banen.

Musik- og Teaterhuset skal dels huse Odense Teater, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskolen og dels skabe nye rum til alle former for kulturelle begivenheder.

Åbner dørene i 2014-15
Huset kommer til at bestå af fire forskellige sale, hvoraf den såkaldte "Store Sal" vil have cirka 1.800 siddepladser.

Byggeriet skal derudover indeholde restaurant og bar/lounge med adgang til tagterrasse, undervisnings- og øvelokaler, kontorer, kantine samt p-kælder. I alt 32.000 kulturelle kvadratmeter:

- Det fælles arbejde med projektet har vist, at samtlige involverede parter har et meget stort ønske om, at Odenses Musik- og Teaterhus realiseres. Parterne har således udvist stort engagement og vilje i forbindelse med arbejdet med projektets optimering, hvorfor der er en berettiget forventning om, at denne proces vil kunne fortsætte, indtil der foreligger et endeligt projekt, lyder det i pressemeddelelse.

Målet er, at det nye Musik- og Teaterhus kan åbne dørene for publikum i 2014-15. Byggeriet skal opføres ved den stærkt trafikerede Thomas B. Thriges Gade , som i disse år står foran en omfattende forandring.

Dialogmøder skal afklare projektets endelige rammer
I foråret trak selskabet H.C. Andersen Kongres Center A/S sig fra projektet, og siden har Odense Kommune arbejdet videre med planerne i samarbejde med sine rådgivere og øvrige interessenter i huset.

På kort sigt er det planen at optimere projektet, så det bliver interessant i et investeringsmæssigt og driftsøkonomisk perspektiv:

- Forudsætningen var, og er fortsat, at projektet skal være kommercielt bæredygtigt og investeringsmæssigt interessant, idet det private initiativ og engagement er et bærende element, oplyser kommunen.

Det skal nu afklares, om – og i givet fald hvordan – det er muligt at realisere visionen i dagens marked, og Odense Kommune vil derfor gennemføre en teknisk dialog med relevante markedsdeltagere.

Det sker i form af en række 1-1-dialogmøder med udvalgte parter den 25. oktober i Odense samt den 27., 28. og 29. oktober i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093