23948sdkhjf

Dansk rapport blåstempler effektiv metode til at udtørre kældre

Drytech har i flere år haft succes med at udtørre kældre hos private. Nu konkluderer også en uvildig dansk rapport, at Drytechs system er en sikker og effektiv metode til fugtreducering.

Den danske virksomhed Drytech har siden 2012 haft succes med at udtørre kældre for private boligejere ved hjælp af elektroosmose. 

Drytech er hidtil blevet mødt med en vis skepsis i den danske ejendoms- og byggebranche. Men nu er metoden imidlertid blevet undersøgt af det rådgivende ingeniørselskab Arkitekt- og Ingeniørgruppen (AI).

Her er konklusionen, at Drytechs system er en sikker og effektiv metode til at reducere fugten i kældre. I løbet af det første år efter installationen er fugten i gennemsnit reduceret med over 55 procent, og alle undersøgte kældre er nu så tørre, at de kan behandles med diffusionsåben maling eller puds og bruges som opbevarings- eller opholdsrum uden risiko for fugtgener.

Undersøgelsen sker på initiativ fra direktør hos Drytech, Niels Erik Olsen, der ønskede at imødekomme branchens ønske om en uvildig dansk vurdering af metoden og derfor tog kontakt til AI.

- I Drytech har vi de seneste fem år hjulpet mange hundrede privatkunder, og vores egne kvalitetstests har løbende dokumenteret, hvordan elektroosmose-metoden reducerer opstigende grundfugt i kældre. Når vi derudover har valgt at lade AI teste et vilkårligt udvalg af vores installationer igennem et helt år, er det for at bidrage til øget dokumentation og gennemsigtighed i branchen, siger Niels Erik Olsen i en pressemeddelelse.

Elektroosmose foregår ved, at Drytech installerer en elektrisk boks med en række svagt strømførende ledninger i kældervæggen. Derved ledes fugten væk fra murværket og ud i jorden.

Metoden har i de seneste 20 år vundet stor udbredelse i blandt andet Tyskland, da installationen er billigere og mindre indgribende end et traditionelt omfangsdræn.

Med den danske blåstempling i ryggen sigter virksomheden nu mod byggeriets rådgivere og bygherre med håb om at etablere sig som samarbejdspartner i branchen.

- Det er naturligt, at branchen har en vis skepsis overfor nye materialer og metoder, da man som rådgiver og bygherre skal stå på mål for sine valg og samarbejdspartnere. Med den europæiske Önorm i den ene hånd og rapporterne fra AI i den anden, synes jeg, at vi har givet de professionelle ejendomsaktører det bedst mulige grundlag for et fremtidigt samarbejde med Drytech, siger Niels Erik Olsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109