23948sdkhjf

Dansk modulbyggeri i fremmarch

Krisen har presset modulbyggeriet. Men takket være en stigende accept blandt byggeriets aktører er det et område i klar fremgang.
Mere eller mindre færdige bygningselementer, det såkaldte modulbyggeri, har i årevis kæmpet med et image-problem, men det er efterhånden ved at vende.

Det skriver dagbladet Børsen, som peger på, at de danske arkitekter efterhånden er ved at få øjnene op for fordelene ved præfabrikata:

- Der er sket et kvantespring i de seneste 10 år. I dag ser arkitekterne muligheder frem for begrænsninger. For ti år siden mente de, at vi tog brødet ud af munden på dem. I dag betragter de os mere på linje med vinduesleverandørerne, siger adm. direktør Jesper Hoffmann fra Scandi Byg til avisen.

Svært under krisen
Scandi Byg i Løgstør er en af landets største leverandører af modulbyggeri og her vurderer man, at det først og fremmest er branchen, der har været god til at skabe forståelse for det industrialiserede byggeri.

Det skaber optimisme i en ellers hård tid, hvor branchen har været presset af den lave aktivitet inden for nybyggeri:

- Indtil krisen stormede vi frem, men væksten er aftaget en del. Vi er ramt af krisen lige som alle andre. Før det tidspunkt var der kun én vej: Op, op, op. Vi er en niche, der overordnet set klart er i fremmarch, siger Jesper Hoffmann, mens specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri uddyber:

- Modulbyggeri hører opturene til, og markedet har en hel del modvind for tiden. Præfabrikata bruges meget i nybyggeri, og det er med til at forstærke følsomheden i forhold til konjunkturerne, forklarer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094