Skanderborg slår et slag for lavenergi-boliger
Byg superlavenergi og få en byggegrund til halv pris. Sådan lyder et nyt tilbud fra politikerne i Skanderborg Kommune.
Det eneste krav til de kommende bygherrer er, at der opføres lavenergihuse af miljøvenlige materialer oh efter fremtidens krav:
- Forhåbentlig inspirerer det smukke kuperede terræn omkring Moselunds Allé til at opføre spændende bygninger med forskudte plan og flotte arkitektoniske løsninger, siger Henriette Lund Momme fra juridisk afdeling til kommunens hjemmeside.
De vindende projekter vælges den 1. november 2010, og håbet er, at det kommende byggeri kan bane vejen for at endnu flere parcelhuse med lavenergi i Skanderborg.
De kommende bygherrer skal dog regne med, at der vil være fremvisninger for byggefaglige interesseorganisationer undervejs i byggeriet.
Læs mere på www.skanderborg.dk