23948sdkhjf

Østjysk byggefirma går konkurs

Byggefirmaet Thygesen & Co. A/S med godt 10 ansatte er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Århus.
Den østjyske tømrer-, snedker- og murervirksomhed har udført byggeentrepriser gennem mere end 40 år fra adressen i Harlev vest for Århus.

Men det seneste regnskabsår (2009) endte med et underskud på 1,142 mio. kroner, og ved offentliggørelsen af årsregnskabet tilbage i juni blev der sået tvivl om firmaets fortsatte eksistens:

- Egenkapitalen er tabt. Der er indledt forhandlinger om reduktion af ejerkredsen med henblik på formindskelse af medarbejderstaben. Dette formodes at ville medføre en mere rationel drift som over en årrække vil kunne reetablere egenkapitalen, oplyste selskabet blandt andet.

Det er dog ikke lykkedes at skaffe den fornødne likviditet til driften, og den 27. september afsagde Skifteretten i Århus konkursdekret over selskabet, der i seneste regnskabsår beskæftigede i underkanten af 10 ansatte. Tidligere har tallet været 25.

Kurator på sagen er advokat Gert Nissen fra Lett Advokatfirma.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093