23948sdkhjf

Bycenter udvides til 24.000 kvadratmeter

Dades og Braaten+Pedersen klar til at investere markant i Holstebros detailhandel.

Nørreport Centret i Holstebro skal udvides, og der skal etableres ny arkade i Nørregade.

Det har et enigt byråd besluttet, og det er Dades og Braaten+Pedersen, der står bag projektet.

- Vi ønsker, at Nørreport Centret skal være regionens førende center. Med samarbejdet med Braaten+Pedersen får vi muligheden for at lave en gennemgribende udvikling for centeret. Med centrets videreudvikling vil Holstebro stå styrket i konkurrencen udefra, siger Boris Nørgaard Kjeldsen, adm. direktør for Dades.

Den langsigtede vision for Nørreport er at udvide til cirka 24.000 kvadratmeter under tag.  Det er næsten en fordobling i forhold til i dag.

Udvidelsen skal ske hen over det nuværende parkeringsareal bag Nørreport Centret og Nørregade. Første fase rummer dels en renovering af det eksisterende center, dels en udvidelse på 4-5.000 kvadratmeter. Det giver plads til en ny Rema 1000-butik, en 2.000 kvadratmeter stor biograf med 5 sale samt 8-10 nye udvalgsvarebutikker og restauranter.

I anden fase inddrages bygningerne Nørregade 12 og 14 i etableringen af en ny arkade, som får indgang fra Nørregade. Her etableres specialbutikker, detailhandel, restauranter og caféer.

Det videre forløb for både Nørreport Centret og arkaden består nu i, at der skal udvikles detaljerede projektplaner, inden det egentlige arbejde med at udforme lokalplan kan gå i gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078