Boligselskab bygger 12.100 m² i Aalborg
Boligforeningen Fjordblink er nu klar til at sende byggeriet af 175 almene ungdomsboliger og 35 almene familieboliger i udbud.
Fjordblink vil placere boligerne i tre bygninger på to byggefelter. Udover boliger, depotrum og kælder er det planen at opføre råhus og basisinstallationer til ca. 975 m² erhverv i stueplan.
Arbejdet ventes foreløbig indledt i april-maj 2011 og afsluttet i juli-august 2012.
Ifølge tidsplanen vil udbudsmaterialet – med forbehold for myndighedernes godkendelse – blive udsendt medio december 2010, mens licitationen afholdes medio februar 2011.
Fjordblink forventer at indbyde fem aktører til prækvalifikation. Læs mere om udbuddet og entrepriserne under Licitationer/udbud her på Building Supply.