Stor efterspørgsel på viden om BR10
Hos Dansk Byggeri oplever man en massiv interesse fra medlemmer, der vil vide mere om det nye bygningsreglement.
Således har flere end 700 meldt til de orienteringsmøder, som Dansk Byggeri har tilbudt sine medlemmer:
- Virksomhederne har brug for kendskab til et så vigtig emne som bygningsreglementet, for reglementet er jo en af de væsentligste rammer for deres daglige arbejde. Og det nye bygningsreglement indeholder nogle overraskelser, som det bestemt er værd at se nærmere på, siger Eva Kartholm, afdelingschef i Danks Byggeri.
BR10 indeholder en 25-% stramning af energirammerne for komponenter og bygningsdele, og det vil være et af de punkter, som skal have særlig fokus i den kommende tid. Det samme gælder den rentabilitetsberegning for energiforbedringer i eksisterende bygninger, som også er en del af det nye reglement.
Dansk Byggeri møderække løber frem til den 27. oktober. Interesserede medlemmer af Dansk Byggeri kan se nærmere på Dansk Byggeris hjemmeside eller henvende sig til Dansk Byggeris Kursus- og Udviklingsafdeling.