23948sdkhjf

Dansk gør-det-selv offensiv i Tyskland

Det tyske gør-det-selv marked er i fremdrift, og derfor vil DI nu markedsføre danske materialeproducenter over for det store byggemarkedskæder i landet.
Tyskland er med en omsætning i 2008 på over 36 mia. euro det næststørste gør-det-selv marked i verden – kun overgået af USA.

Samtidig er arbejdsløsheden i landet for nedadgående, mens købekraften, og tyskernes interesse for gør-det-selv, stærkt stigende.

Fra 2008 til 2010 er andelen af tyske forbrugere, der er meget interesseret i boligrenovering og boligforbedring, således steget med henholdsvis 40 % og 100 %. Den udvikling har smittet positivt af på branchen, hvor de 20 største gør-det-selv butikskæder i 2009 øgede deres samlede salg med 0,4 % eller 110 mio. euro.

Fremgangen på det tyske gør-det-selv marked betyder, at DI nu er i fuld gang med at forberede en markedsoffensiv over for byggemarkedskæderne i Tyskland.

Organisationen har tidligere med succes gennemført lignende tiltag i Norge og Polen og planlægger endvidere at overføre konceptet til det engelske marked i 2011.

Planlægningen af arrangementet er endnu i opstartsfasen, og DI vil løbende offentliggøre yderligere oplysninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095