Ældreboliger i Lystrup skal om- og udbygges
Sahl Arkitekter og Århus Kommune udbyder nu en gennemgribende renovering af 14 ældreboliger.
Projektet medfører, at de 14 boliger, der oprindeligt er opført i 1981, ombygges til energiklasse 1.
Totalentreprisen er netop sendt i begrænset udbud, og det ventes, at 5-7 aktører vil få mulighed for at byde på projektet, der omfatter følgende opgaver:
• Eks. overdækning af sti mellem boliger nedbrydes.
• Eks. tagsten udskiftes med nye røde falstagsten. Tagkonstruktion efterisoleres.
• Eks. terrændæk bankes op og erstattes af nyt med suppl. isolering og gulvvarme.
• Eks. installationer udskiftes. Ventilationsanlæg installeres.
• Alle eks. dør- og vinduespartier udskiftes med nye.
• Solceller monteres på taget.
Byggeriet, der vil strække sig over 2-3 etaper, forventes indledt den 7. februar 2011 og afsluttet den 16. marts 2012.
Sahl Arkitekter er totalrådgiver på projektet, mens Esbensen og Sloth Møller er tilknyttet som rådgivende ingeniører på henholdsvis installationer og konstruktioner.
Læs mere på Århus Kommunes hjemmeside .