23948sdkhjf

Automatiseringsprisen 2010 uddelt

Det blev armaturproducenten Vola, der løb med Automatiseringsprisen 2010, som blev uddelt ved åbningen af Automatik 2010.
Det var ABB’s administrerende direktør, Claus Madsen, der havde fået æren af at overrække prisen til Vola.

- De får prisen, fordi de har skabt et automatiseret produktionssystem, der integrerer deres produktion i en helhed, sagde Claus Madsen ved overrækkelsen.

Gennemløbstid reduceret til et minimum
Han forklarede, at Vola producerer 650 forskellige armaturer, men alligevel var det lykkedes producenten at reducere gennemløbstiden for hvert enkelt produkt fra seks-otte uger til blot én dag alene gennem en mere automatiseret og fleksibel produktion.

- De har formået at lave en masseproduktion, som stadig laver unikke produkter til forbrugerne, og det er jo netop det, vi skal leve af her i fremtiden, pointerede Claus Madsen.

Automatiseringsprisen uddeles af Dansk Robot Forening, DIRA, og udover Vola var også Brunata, RoboTool og Kamstrup nomineret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125