23948sdkhjf

Centerbyggeri støves af og færdiggøres

Efter to års stilstand i byggeriet af et butikscenter i Frederiksværk er der nu endelig gang i den igen. Et nyt udviklingsselskab færdiggør projektet.
Siden investeringsvirksomheden Stones Invest gik konkurs i september 2008 har byggeriet på byggepladsen til det kommende butikscenter langs amtsvejen i Frederiksværk stået stille, skriver Sjællandske Medier.

Men efter det nystartede udviklingsfirma SmallScale ApS fra Århus har overtaget projektet, er der kommet gang i aktiviteterne igen.

Direktøren i SmallScale venter, at det nye butikscenter på 4600 m2 vil stå færdigt med årets udgang.

Mangler stadig lejere
Af nye lejere kan nævnes Jysk, Jem & Fix og T.Hansen. SmallScale mangler dog stadig at udleje godt 1300 m2 af de 4600 m2, men det bekymrer ikke direktør Morten Palmelund.

- Centeret er med til at få fastsat Frederiksværk som en handelsby frem for en by, hvor kunderne og de store butikker forsvinder ud af kommunen, siger han til avisen.

Det er især den synergieffekt, der opnås ved at samle adskillige firmaer under ét tag, som han mener skal være trækplaster for andre virksomheder.

- Vi giver dem bedre parkeringsforhold, og der kommer en bedre synergieffekt ved, at man kan parkere ét sted og handle i flere butikker på en gang og ikke som i dag, hvor man skal over vejen for også at komme i Jem & Fix, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093