Klumme: Kvalitet i ingeniøruddannelserne, tak
Interessen for at blive ingeniør er stigende, men det må ikke blive en sovepude for universiteterne, advarer Rikke Gemzøe fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
I løbet af sommeren er der kommet meldinger fra universiteterne om en rekordstor stigning i antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige fag, som fx ingeniør.
I Foreningen af Rådgivende Ingeniører glæder vi os over den positive udvikling. Men inden vi læner os bekvemt tilbage i glæden over de unge menneskers interesse for ingeniørfagene, så bør vi se kritisk på baggrunden for den stigende interesse og ikke mindst de fremtidige vilkår for ingeniørfaget og erhvervslivet generelt.
En del af den stigende interesse kan nemlig skyldes ledigheden, der får arbejdsløse håndværkere og andre unge med behov for god jobsikkerhed til at søge de videregående tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Det er derfor uhyre vigtigt, at der fortsat holdes fokus på kvaliteten af ingeniøruddannelserne i Danmark, hvis vi skal få glæde af de unges interesse for de tekniske fag.
Hent undervisere i erhvervslivet
Det er nemlig ikke en selvfølge, at danske ingeniørvirksomheder løser opgaver i hele verden. Det gør vi, fordi vi igennem mange år har udannet teknisk dygtige ingeniører, som har formået at være innovative og samtidig fagligt stærke.
I fremtiden får vi fortsat brug for mennesker, der er dygtige inden for fagtunge specialer, og som kan tænke nyt og omdanne idéerne til brugbare løsninger.
Undervisningen på universiteterne skal derfor fortsat være af høj kvalitet, og mulighederne for at specialisere sig skal være gunstige. Samspillet mellem universiteterne og erhvervslivet er vigtigt, hvis vi fortsat skal følge med udviklingen, og universiteterne kan med fordel i endnu højere grad inddrage undervisere fra erhvervslivet.
Her skabes bindeled mellem teori og virkelighed, og de studerende præsenteres for de krav og behov erhvervslivet har. Samtidig skabes der netværk og etableres kontakt mellem virksomheder og studerende.
Stor styrke at håndværkere læser videre
Udover kravet om høj kvalitet er fleksibilitet også et altafgørende parameter for ingeniøruddannelserne. Vi kan se, at håndværkerne reagerer fleksibelt og rationelt ved at læse videre, når ledigheden i bygge- og anlægsbranchen stiger.
Virksomhederne ser med tilfredshed på den udvikling, da ingeniører med en håndværksmæssig baggrund giver en betydelig bredere medarbejderstab. Håndværkerne har ofte også en forståelse for det at være udførende på en byggeplads, som også gør, at de kan være bedre i stand til for eksempel at være byggeleder.
Øget interesse må ikke blive en sovepude
Samme fleksibilitet bør vi kræve af ingeniøruddannelserne, så erhvervslivets kompetencebehov efterkommes og flest mulige kommer i job efter endt uddannelse.
Den nyetablerede dimittendordning giver nyuddannede med udsigt til ledighed inden for deres speciale mulighed for at tage et ekstra semester, der opkvalificerer dem til at komme i arbejde inden for andre specialer. Kan universiteterne tilbyde nogle fag, der rent faktisk forbedrer jobmulighederne, så er den ekstra studietid givet rigtig godt ud.
Der er derfor al mulig grund til at bruge den øgede interesse for ingeniørfaget ikke som en sovepude, men som et afsæt for at fastholde og øge interessen. Hvis vi vil afhjælpe ingeniørmanglen må vi ikke forlade os på konjunkturer og økonomiske kriser, men fortsat arbejde på at gøre ingeniøruddannelserne endnu mere fleksible, tidssvarende og attraktive.
Kilde: Foreningen af Rådgivende Ingeniører
