23948sdkhjf

Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig

Teknologisk Institut og flere førende byggevirksomheder er gået sammen i et konsortium for at udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til armering.
I dag er betonkonstruktioner næsten altid armeret med et gitterværk af stålstænger for at kunne modstå de trækspændinger, som betonkonstruktionen udsættes for.

Det nye konsortium skal arbejde med at bruge stålfibre i betonen i stedet for stænger, hvilket vil gavne såvel miljø som arbejdsmiljø.

Stort potentiale i stålfiberarmering
Fordelen ved stålfibrene er, at der kan bruges op til 70 % mindre stål for at opnå den samme styrke i betonkonstruktionen. Det gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget energi. Samtidig forsvinder det belastende arbejde med at montere og fastgøre armeringen i formen:

- Jeg forventer, at projektet vil give et forspring ved udførelse af betonkonstruktioner med stålfibre, og at det samtidig vil være medvirkende til, at vi kan gøre arbejdsmiljøet for vores ansatte endnu bedre, siger projektdirektør i MT Højgaard, Lars Gredsted, der er formand for projektets styregruppe.

Til nogle opgaver som fx støbning af gulve er det velkendt at blande stålfibre i betonen for at undgå revner. Brug af stålfibre som erstatning af eller som supplement til konventionel stålarmering er derimod stadig meget begrænset på trods af, at potentialet her er meget stort:

- Jeg er sikker på, at vi om tre år vil se et stigende antal bærende betonkonstruktioner, hvor stålfiberarmeret selvkompakterende beton bliver anvendt både som præfabrikerede løsninger og som konstruktioner udført in-situ, siger teamleder på Teknologisk Institut Dorthe Mathiesen, der er projektleder for Stålfiberbeton-konsortiet.

Udover de miljømæssige fordele giver anvendelsen af stålfibre mulighed for ny og spændende betonarkitektur pga. større designfrihed.

Begrænsede erfaringer giver udfordringer
Men først skal en række udfordringer overvindes. Det kan fx være svært at styre, hvordan fibrene fordeler sig i konstruktionen, og hvilken orientering fibrene har. Begge dele er afgørende for den færdige konstruktions bæreevne.

Erfaringerne på området er så begrænsede, at det endnu ikke er omfattet af dansk byggelovgivning. En væsentlig del af konsortiets arbejde bliver derfor at udarbejde designregler for konstruktioner med stålfibre.

Designreglerne vil blive sendt i offentlig høring, og der vil blive afholdt en høringsdag, hvor relevante aktører kan kommentere og diskutere på resultaterne af projektet:

- Der er virkelig behov for et fælles designgrundlag for konstruktioner med stålfibre, hvis vi som rådgivere skal kunne imødekomme den stigende efterspørgsel på stålfiberarmerede betonkonstruktioner, siger rådgivende ingeniør Flemming Petersen fra Cowi, der er delprojektleder i projektet.

Stærkt bagland er en stor styrke
Projektet har en meget klar målsætning og en bred partnerkreds, der stiller meget stærke kompetencer til rådighed:

- Det er en stor styrke, at vi foruden dygtige forskere og virksomhedsrepræsentanter også har tilknyttet store bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Femern A/S, siger Dorthe Mathiesen.

Fakta
Stålfiberbeton-konsortiet startede den 1. januar 2010 og løber frem til juni 2013. Innovationskonsortiet er medfinansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har et samlet budget på 13,5 mio. kroner.

Teknologisk Institut er projektleder. Deltagerne i konsortiet er her ud over Cowi A/S, MT Højgaard a/s, Unicon A/S, Aalborg Portland A/S, NV Bekaert SA, Convi ApS, Hi-Con A/S, CRH Concrete A/S, Betonelement-Foreningen, DTU Byg og Vejdirektoratet.

Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark og Femern A/S.

Læs mere på www.steelfibreconcrete.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11