23948sdkhjf

White Arkitekter åbner ny afdeling

Firmaet vil have del i den er erhvervsudvikling, som følger i kølvandet på Femern-forbindelsen. Derfor åbner en ny afdeling i Holeby i næste måned.
I første omgang etablerer White Arkitekter sig med to arbejdspladser i Råhavegård, der er en ombygget herregård ved Holeby på det sydlige Lolland.

Målet er at få del i de lokale opgaver på Lolland-Falster, ikke mindst med udspring i den kommende Femern-forbindelse:

- Vi satser på at få del i den erhvervsudvikling, som følger med Femern-forbindelsen. Mange virksomheder ventes at flytte herned, og de fleste skal bygge nyt. Der er også flere projekter om eksempelvis at bygge hoteller. Vi tror, det er vigtigt at være med fra starten, siger afdelingens kommende leder, Lars Garrit, til Erhvervsbladet.

Udover opgaverne på Femern-forbindelsen sigter White bl.a. mod de kommende års større udviklingsprojekter i Gedser, men også de mindre kommunale opgaver er attraktive for den nye afdeling:

- Jeg er ikke i tvivl om, at det betyder meget at være til stede lokalt. Store opgaver skal i udbud, men ved opgaver under en halv million kan kommunerne vælge lokale firmaer, siger Lars Garrit, der selv er bosiddende i Nakskov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1