23948sdkhjf

Nu vil NCC bruge certificeret træ i alle projekter

Starter med træ og plader. Senere følger døre, vinduer og køkkener.

En af Danmarks største entreprenører, NCC, har indgået en rammeaftale om indkøb af certificeret træ med en række af sine leverandører.

Målet er at sikre, at alt anvendt træ på byggepladser og i byggerier fremover er certificeret under enten FSC eller PEFC. Uanset om det samlede byggeri skal bæredygtighedscertificeres eller ej. 

- I NCC bygger vi mange kvadratmeter hvert år, og vi vil gerne være med til at sikre, at der er en efterspørgsel på certificeret træ i byggebranchen, siger bæredygtighedschef Vibeke Grupe Larsen fra NCC Danmark til Building Supply.

Hun anslår, at rammeaftalen i første omgang vil medføre indkøb af knap 1 million løbende meter træ og cirka 73.000 kvadratmeter træplader om året. Og NCC vil gå længere end det:

- Vi er bevidste om, at vi med vores indkøbsvolumen har en væsentlig stemme og derigennem har en konkret mulighed for at præge resten af branchen. Vi starter med tømmerhandlerne, og efterfølgende kommer døre, vinduer, køkkener, siger Vibeke Grupe Larsen, som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at sætte navn på de leverandører, der indgår i rammeaftalen.

NCC mærker generelt en stigende efterspørgsel på bæredygtig produktion fra centrale bygherrer og investorer. Lige nu opfører virksomheden eksempelvis Havnebryggen Pollux med 70 ejerlejligheder på Islands Brygge.

Her stiller bygherren PensionDanmark Ejendomme krav om, at alt træ, der indgår i bygningen og som anvendes under byggeperioden skal være certificeret, komme fra bæredygtigt skovbrug eller være genbrugstræ.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125