23948sdkhjf

Stort boligprojekt fejrer rejsegilde i Bellakvarter

Fsb og entreprenøren Dyrlund Sørensen er godt i gang med byggeriet af 410 almene boliger ved Bella Center på Amager.

Københavns største boligselskab Fsb har netop holdt rejsegilde for første etape af byggeriet ”Skyttehusene” med 410 almene boliger, som opføres på Bella Centers gamle parkeringsplads i Ørestad.

I første omgang opføres 62 familieboliger samt 10 små, billige boliger med Rødovre-virksomheden Dyrlund Sørensen A/S som totalentreprenør.

Første etape forventes klar til indflytning i 2018, mens det samlede projekt skal stå færdigt ved udgangen af 2020. Der er i alt tale om 217 familieboliger på 55-115 kvadratmeter, 22 små, billige boliger på 35 kvadratmeter samt 171 ungdomsboliger – ligeledes på 35 kvadratmeter.

Med Vilhelm Lauritzen og Oluf Jørgensen som henholdsvis arkitekt og ingeniør opfører Fsb et byggeri, der er inspireret af Københavns gamle kvarterer. Skyttehusene opføres i 5-6 etagers højde og bliver en del af det nye Bellakvarter med boliger, erhverv, butikker og grønne arealer.

- Fsbs mange almene boliger på området vil blive placeret mellem andre typer boliger for helt bogstaveligt at blande byen. Her kommer både ejer-, andels- og lejeboliger til at ligge spredt mellem hinanden. Fsbs boliger skal ikke ligge ét sted, men i blokke blandt de andre boformer. Det er et fantastisk eksempel på et blandet København, siger Fsbs formand Steen Søndergaard Thomsen. 

Skyttehusene er endnu et skridt hen imod Københavns Kommunes mål om at opføre 9000 nye almene boliger frem mod 2027.  Almene boliger udgør i dag ca. 20 % af den samlede boligmasse i Københavns Kommune. Det er kommunens målsætning, at denne andel skal fastholdes i takt med, at København udbygges.

Solstra Development er delegeret bygherre på projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109