23948sdkhjf

Aarhus Universitet klar til at bygge 40.000 m²

Som led i en visionsplan har universitetet nu indledt en markedssondering vedrørende udbud af et større nybyggeri.
Byggeriet skal opføres på den såkaldte ”Lille Barnow”-grund på Trøjborgvej – en grund der ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST).

Visionen for projektet er at skabe et højhus på ca. 20 etager, der kan fungere som ikon for Aarhus Universitet, danne indgangsport til et campusområde og stå som et nutidigt ikon for byen Århus som uddannelsesby.

Bygningen skal anvendes til undervisnings- og administrationsformål; herunder auditorier, erhvervs- og karrierecenter samt studieadministration. Desuden foreslås et shop-in-shop-område som et forløb gennem bygningen.

Udover højhus-komplekset på 40.000 m² lægger visionen op til at opføre en etape 2 på 21.000 m²

Dialog med 4-5 aktører
Hos UBST oplyser man, at den kommende markedssondering – eller forundersøgelse – skal belyse, om der findes et økonomisk mere fordelagtigt koncept end det traditionelle forløb, hvor UBST fungerer som ejer og bygherre.

Målet med processen er at komme i dialog med 4-5 deltagere, som udvælges på grundlag af bl.a. erfaring med lignende projekter og/eller omsætning/størrelse.

- Selve gennemførelsen af dialogen vil foregå gennem afholdelse af 1-2 møder med den enkelte aktør med det formål, at gøre ordregiver klogere på opgaven og dermed mere afklaret omkring udbudsformens muligheder, oplyser UBST.

Læs mere om projektet på www.ubst.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079