23948sdkhjf

Dansand styrker topledelsen

Med virkning fra den 1. maj 2017 er Thomas Steen Hansen udnævnt til vice administrerende direktør i Dansand A/S.

Han har været ansat hos Dansand siden marts 2016 og har hidtil primært haft sine ansvarsområder inden for det kommercielle felt.

Fakta om Dansand A/S

Dansand producerer 350.000 tons sand om året i mere end 20 forskellige sorteringer plus en lang række specialprodukter.

Virksomheden afsætter sine produkter indenfor fire forretningsområder: ”Industri & Byggeri”, ”Sport & Fritid”, ”Gør-Det-Selv” og ”Miljø”.

I 2016 hentede Dansand 45 procent af sin omsætning fra eksport. Målet er at nå en eksportandel på over 50 procent inden for de kommende år.

Med den nye titel bliver Thomas Steen Hansen ansvarlig for Dansands daglige drift, mens administrerende direktør Poul Konrad Beck primært vil have fokus på strategien og på udvikling af produktion og kapacitet.

Oprustningen i ledelsen kommer efter en række fremgangsrige år med markant stigende indtjening. Regnskabsåret 2016 gav et overskud på knap 28 mio. kroner, og udnævnelsen af Thomas Steen Hansen skal være med til at sikre en fortsat positiv udvikling:

- I takt med at virksomheden bliver større, stiger behovet for at professionalisere interne processer og færdigheder, siger administrerende direktør Poul Konrad Beck.

Han forklarer, at Dansand blandt andet arbejder på at sikre, at viden og indflydelse bliver bredt ud i hele organisationen, og at virksomheden ikke bliver for afhængig af enkeltpersoner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109