23948sdkhjf

Rockwool fik en god start på året

Første kvartal bød på en fremgang i både bund og top for Rockwool-koncernen
Rockwool-koncernen fik med en omsætningsvækst på seks procent i første kvartal en fornuftig start på året. Med en omsætning på ca. fire milliarder kroner i årets første tre måneder følger Rockwool planen.

Perioden viser også fremgang på bundlinjen med et resultat på 32 mio. euro, svarende til knap 240 mio. kroner. Dette ligger fire mio. euro svarende til ca. 30 mio. kroner over tilsvarende periode sidste år.

– Generelt har Rockwool en udfordring med stigende priser på energi og råvarer i år. Det vil betyde prisstigninger på vore produkter. Det arbejder vi med hen over året, men vi fastholder en forventet vækst på 10 procent for hele året, siger koncernchef Jens Birgersson til Licitationen Byggeriets Dagblad.

For Danmarks vedkommende befinder Rockwool sig i en skarp konkurrencesituation:
– Vi oplyser ikke markedsandele, men for Danmarks vedkommende ligger vi i en status-quo situation, og det skyldes en benhård konkurrence, siger han om det danske marked.

– Mens Norge har vist tilbageholdenhed, har Sverige vist fremgang, og Danmark ligger et sted midt imellem, oplyser han.
Rockwool A/S
mio. kr. 1. kvartal Q1-2017 Q1-2016
Nettoomsætning 4.000 3.700
Resultat af primær drift 342 305
Resultat før skat 327 300
Årets resultat 238 208
Antal ansatte 10.532 10.515
Regnskabsåret blev afsluttet dd. 31.03 2017

Rockwool koncernen omsatte i 2016 for ca. 16 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11