23948sdkhjf

CG Jensen henter 2009-overskud på 13 millioner

Trods en betydelig nedgang i omsætningen erklærer ledelsen sig tilfreds med resultatet, der i lighed med 2008 sikrer en overskudsgrad på godt 5 %.
Entreprenøren med hovedkontor i Glostrup og afdelinger i Odense og Lystrup måtte i 2009 se omsætningen falde med godt 215 mio. til 326,8 mio. kroner.

Det har samtidig medført et fald i indtjeningen fra 24 til 13 mio. kroner, men CG Jensen betegner alligevel udviklingen og resultatet som tilfredsstillende:

- Nedgangen i nettoomsætningen skyldes hovedsageligt en meget stor ordrebeholdning primo 2008 kombineret med en faldende aktivitet i samfundet som følge af den finansielle krise. På trods af konjunkturen har selskabet formået at holde en overskudsgrad på samme niveau som 2008, oplyser ledelsen i sin årsrapport.

Store forventninger til udvidet forretningsstrategi
CG Jensen har i 2009 bevæget sig ind på et nyt område vedrørende hoved- og totalentrepriser inden for bolig- og erhvervsbyggeri.

Der er i den forbindelse ansat ledere og medarbejdere med erfaring og kompetencer på området, og ledelsen venter, at det nye segment vil bidrage positivt til virksomhedens udvikling.

Blandt andet på den baggrund er det forventet, at de kommende år vil medføre en ”stabil og positiv vækst”. I 2010 budgetterer man således med en højere nettoomsætning, om end med et lidt lavere resultat til følge:

- Forventningerne afspejler markedssituationen på entreprenørmarkedet, hvor der navnlig i første halvdel af 2010 forventes en mindre udbudsmængde fra især private bygherrer, oplyser selskabet, som til gengæld kalkulerer med positiv vækst inden for det offentlige.

CG Jensen havde ved indgangen til 2010 en ordrebeholdning svarende til cirka seks måneders produktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094