Industriens Fond bygger dansk universitetscenter i Kina
Takket være en finansiering fra Industriens Fond på 80 mio. kroner er universitetscentret ”Industriens Fonds Hus” tæt på en realisering i Beijing.
Centret skal opføres på det kinesiske universitets helt nye campus, der ligger 60 km nord for Beijings centrum.
Byggeriet ventes at stå færdigt i 2013, hvor det vil få plads til 300 kandidatstuderende, 75 ph.d.-studerende og 100 forskere ligeligt fordelt mellem de to lande.
Næste skridt bliver en arkitektkonkurrence udskrevet af Industriens Fond, der via en donation på 80 mio. kroner har gjort projektet muligt.
- Industriens Fond er optaget af at skabe et dansk-kinesisk forskningsmiljø, hvor forskere og studerende fra begge lande kan møde virksomhederne og skabe og formidle ny viden og teknologi. På den måde kan vi også gavne erhvervslivets konkurrenceevne. Vi glæder os til at få gang i byggeriet, udtaler direktør Mads Lebech, Industriens Fond.