23948sdkhjf

Optimismen spirer hos Schneider

Midt i en krisetid har Schneider Electric Buildings Denmark – det tidligere TAC – medvind i ordreindgangen. I 2010 satser selskabet på at få del i de offentlige investeringer.
Det var med nogen bekymring, at selskabet lagde budgettet for 2009, men som året gik, blev de mørkeste forventninger afløst af optimisme.

- Hovedårsagen til den fantastiske udvikling er helt klart vores bevidste fokusering på energioptimering og vores konsekvente investering i at opbygge dette område igennem flere år, siger Jeppe Rasmussen, der er Vice President i Buildings Business; ét af virksomhedens i alt fire forretningsområder.

- Dels er der mange opgaver i det igangværende byggeri, dels er der nu for alvor kommet fokus på energioptimering i den eksisterende bygningsmasse, hvor energibesparelser i den daglige drift betyder, at investeringen ofte er tilbagebetalt på få år, fortsætter Jeppe Rasmussen.

Ordrerne skal komme fra det offentlige
For 2010 forventer Buildings Business i Schneider Electric i store træk, at udviklingen fra 2009 vil fortsætte.

Her forudser Jeppe Rasmussen, at det først og fremmest vil være i den offentlige sektor, at der kan hentes opgaver:

- Vi forventer fortsat fremgang i den offentlige sektor, hvor alle prognoser spår en pæn investeringsfremgang i 2010, fortæller han og afslører dermed også, at forventningerne til det private marked ikke er så store:

- Vi ligger sent i fødekæden og er derfor begunstiget af, at effekten fordeles over lang tid – men det betyder så også, at det varer længere inden den klinger af, lyder vurderingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079