23948sdkhjf

Egetæpper på opkøb

Virksomheden overtager pr. 1. maj 51 % af Bentzon Carpets ApS ved Middelfart.
Egetæpper og Bentzon har samarbejdet tæt siden 2001 omkring udvikling og produktion, og hos Egetæpper ser administrerende direktør Svend Aage Færch Nielsen købet som et naturligt skridt:

- Bentzon Carpets råder over en teknologisk platform, der supplerer egetæppers avancerede teknologi, og vi forventer, at det kommer til at skabe gode synergieffekter i begge virksomheder, vurderer direktøren.

Det er planen, at Egetæpper senest 1. maj 2020 skal overtage de resterende 49 % af anparterne hos Bentzon. Dermed kommer koncernen til at bestå af fire danske fabrikker i hhv. Herning, Gram, Vejle og Røjle.

Begyndende generationsskifte
Investeringen skal også ses som begyndelsen på et generationsskifte hos Bentzon Carperts, som Egetæpper dermed bliver en aktiv del af.

Det er dog i den forbindelse vigtigt at understrege, at Bentzon Carpets fortsætter med de tre nuværende direktører Hans Bentzon, John Bentzon og Tage Bajlum ved roret:

- Trods overtagelsen er det ikke meningen, at Bentzon Carpets skal ensrettes med Egetæpper. Det er en selvstændig virksomhed med 30 dygtige og kompetente medarbejdere og deres egen virksomhedskultur. Det ønsker vi også, det skal være i fremtiden, fastslår Svend Aage Færch Nielsen.

Bentzon Carpets fortsætter derfor som selvstændigt selskab med fokus på de produkter, markeder og kunder, som gennem de sidste ni år har været selskabets forretningsgrundlag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094