23948sdkhjf

ACO Nordic styrket ud af 2016

Med en vækst i bruttofortjenesten på knap 10 pct. og et resultat på 4,7 mio. kroner før skat kom ACO Nordic, der er specialister i afvandingssystemer, styrket ud af 2016.

- Det er et resultat, vi er tilfredse med. Det afspejler, at vi har haft en god udvikling i salget af løsninger til håndtering af regn- og spildevand. Vores forretningsområder for henholdsvis afvandings- og VVS-løsninger er begge i fremgang, siger administrerende direktør Hans Olsen.

Han fortæller, at ACO Nordic i 2016 har investeret i medarbejderstaben, i markedsføring samt i udvikling af projekt- og forhandlersalg. Det er tiltag, der giver forventninger om øget vækst i det kommende år:

 - Vi er kommet godt i gang med salget i år. Der er vækst i markedet, og vi mærker stigende interesse for vores løsninger og den tilhørende rådgivning. Vi er optimistiske og ser frem til et fremgangsrigt 2017, siger Hans Olsen.

Om ACO Nordic 

ACO Nordic A/S har hovedsæde i Ringsted leverer løsninger til håndtering af regn- og spildevand.

Virksomheden er en del af ACO Nordic Group, som står bag en række af selskaber i Norden og Baltikum, herunder blandt andre Plastmo og Hvidbjerg Vinduet i Danmark.

Moderselskabet har endnu ikke offentliggjort sit årsregnskab for 2016.

ACO Nordic har i 2016 blandt andet leveret 2,4 km. linjedræn til Københavns nye Royal Arena, der blev indviet i februar 2017. Virksomheden har arbejdet tæt sammen med arkitekten bag arenaen, 3XN, og blev involveret i projektet allerede i 2012.

 I starten af 2017 lancerede ACO Nordic en ny standard for linjedræn, der kan fjerne afløbs- og overfladevand i en fuldstændig vandtæt løsning. Det er den såkaldte "Multiline Seal in"-rende, og kunderne har taget godt imod nyskabelsen, oplyser direktøren.

ACO Nordic A/S
t. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste 20.370 18.572
Resultat af primær drift 4.933 5.022
Resultat før skat 4.727 4.755
Årets resultat 3.677 3.728
Balancesum 29.638 30.813
Egenkapital 11.623 7.946
Antal ansatte 14 12
Regnskabsåret er afsluttet den 31. december.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094