23948sdkhjf

60 byggekonkurser i april

Der er færre konkurser end sidste år, men konkurrencen er stadig hård, vurderer Dansk Byggeri

Langt færre bygge- og anlægsvirksomheder må dreje nøglen om og lukke som følge af en konkurs.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I april måned var der 60 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, hvilket bringer antallet af konkurser i 2017 op på 241. Det er 91 færre konkurser end i samme periode sidste år.

Dermed er gennemsnittet for årets første fire måneder 60 konkurser om måneden. Og det er positivt, da niveauet i 2017 nu ligger 27 procent under niveauet i 2016, siger analysechef i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm.

- Vi har en forventning om, at tendensen med færre konkurser fortsætter året ud, og at vi derfor i 2017 kommer til at se et fald i antallet af konkurser. Det hænger godt sammen med den generelle konjunkturudvikling i branchen, hvor vi jo har blikket rettet mod gode tider med blandt andet mere nybyggeri, siger han.

En af forklaringerne på antallet af konkurser skal findes i konkurrencesituationen, forklarer Andreas Fermstrøm.

- Selv om der er meget aktivitet i branchen, så er konkurrencen stadig intens - og det giver konkurser. Samtidig er der også flere, der starter egen virksomhed, og de har svære vilkår og vil oftere gå konkurs end de ældre virksomheder, siger han.

Stadig ikke som i 2008
Også for installationsvirksomhederne er der færre konkurser. Fra januar til april 2017 er 24 installationsvirksomheder gået konkurs. Det er 19 færre konkurser end samme periode sidste år, og det betyder, at installationsbranchens nøgletal nu peger i samme retning, lyder det fra brancheorganisationen Tekniq.

- Det er godt at se, at konkurstallet igen falder efter et 2016 med mange konkurser. Det høje konkurstal i 2016 var dog påvirket af teknikaliteter på grund af en sagspukkel hos Erhvervsstyrelsen og Skats ineffektive inddrivelsessystem. Dermed peger installationsbranchens nøgletal nu i samme retning. Konjunkturbarometrene er positive, omsætningen stiger, beskæftigelsen øges, og færre installatører drejer nøglen om, siger Rasmus Larsen, økonomisk konsulent i Tekniq.

Antallet af konkurser i installationsbranchen er dog stadig på et højere niveau end i 2007 og 2008, hvor branchen oplevede meget få konkurser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109