23948sdkhjf

Casa vil bygge boliger ved Vejle Fjord

Tidligere erhvervsgrund skal omdannes til lejligheder og rækkehuse.

Udviklings- og entreprenørkoncernen Casa har netop fået grønt lys fra Vejle Kommune til at købe en gammel erhvervsgrund på Ibæk Strandvej ved Vejle Fjord.

Projektet ”Skudehavnen” er udviklet i samarbejde med KPF Arkitekter og omfatter i alt 17.500 kvadratmeter med lejligheder og rækkehuse, som opføres ved den rekreative strandeng i gåafstand fra Vejles centrum.

Byggemodningen igangsættes, så snart lokalplanen er på plads, hvilket forventes at være ved udgangen af 2017.

Bebyggelsen tænkes opdelt i tre delområder; ”Strandgaderne”, ”Fjordhusene” og ”Strandparken”. 5.300 kvadratmeter bliver almene familieboliger, mens resten opføres som private boliger. Boligstørrelser vil variere fra 85 til 150 kvadratmeter.

- Vi oplever en meget stor tilflytning af nye borgere, og Skudehavnen lige ud for Sønderåen og strandengen bliver et godt trækplaster i konkurrencen om at tiltrække endnu flere nye borgere. Det maritime er tænkt ind i materialer og farver, og vi glæder os over, at der bliver plads til både almene og private boliger i området, siger borgmester Jens Ejner Christensen i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11