23948sdkhjf

Kreativ direktør skifter fra White til KHR

Med virkning fra den 1. maj 2017 indtræder Morten Vedelsbøl som associeret partner i arkitektfirmaet KHR Architecture.

Han kommer fra en stilling som kreativ direktør hos White Arkitekter og skal nu være med til at styrke KHR’s kreative ledelse.

- Efter nogle år, hvor byggebranchen har været presset, oplever vi nu en stor vækst. Byggebranchen har fået fodfæste igen, og der bliver især udviklet mange spændende boliger. Vi har det seneste år oplevet en vækst på 20 procent af omsætningen, og vi kan forvente, at den stiger yderligere. Derfor ønsker vi at udvide vores partnerkreds samtidig med, at vi sikrer et glidende generationsskifte i den kreative ledelse, siger administrerende direktør Lars Kragh i en pressemeddelelse.

Morten Vedelsbøl har arbejdet som kreativ direktør hos White Arkitekter siden starten af 2013 og har tidligere haft sin egen tegnestue – Deve – som han etablerede sammen med Helle Degn. CV’et tæller endvidere flere år som underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole – samt en ansættelse som konkurrencearkitekt hos netop KHR tilbage i 2005-07.

Partnerkredsen i KHR vil fremover bestå af seniorpartnere Jan Søndergaard, Henrik Danielsen og Mikkel Beedholm samt de associerede partnere Janina Zerbe, Palle Bo Rasmussen og Morten Vedelsbøl.

Virksomheden har taget hul på et generationsskifte, der betyder, at Mikkel Beedholm, Jan Søndergaard og Morten Vedelsbøl fremover vil udgøre den kreative ledelse, mens Jan Søndergaard vil fokusere på en rolle som mentor.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125