23948sdkhjf

DS Stålkonstruktion udvider med 20.000 kvadratmeter

Kraftig stigning i ordreindgangen skaber behov for mere plads.

Det er ikke længe siden, at DS Stålkonstruktion udvidede sin produktion med 5.000 kvadratmeter. Men ikke desto mindre har virksomheden, der er en del af DS Gruppen, netop stukket spaden i jorden til en ny udvidelse, der er fire gange så stor.

Koncerndirektør Mads Møller Hansen forklarer, at det er stigende ordretilgang, der skaber behovet for mere plads. Han forventer, at der i forlængelse af den 20.000 kvadratmeter store udvidelse vil blive brug for at forøge staben i DS Gruppen, som for øjeblikket tæller omkring 525 medarbejdere.

- Vores løbende optimering af produktionsapparatet viser endnu engang, at vi er fuldt ud konkurrencedygtige med lavtlønslandene og derfor er i stand til at bibeholde produktionen på dansk jord, udtaler Mads Møller Hansen i en pressemeddelelse.

DS Gruppen har de senere år oplevet markant fremgang i indtjeningen og kom i 2015/16 ud med et plus på knap 63 mio. kroner før skat ud af en omsætning på 1,134 mia. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141