23948sdkhjf

Jeudan øger forventninger til 2010

Det netop fremlagte 2009-resultat faldt ud som ventet, mens forventningerne til 2010 nu lyder på et driftsresultat i niveauet 240-265 mio. kroner.
Bestyrelsen hos ejendomskoncernen Jeudan har netop gennemgået de foreløbige regnskabstal for 2009.

Facit er et driftsoverskud i størrelsesordenen 180-190 mio. kroner, og dermed er udviklingen helt i tråd med tidligere udmeldinger.

Samtidig har ledelsen sat kursen mod fremgang i 2010, hvor der nu forventes et driftsresultat i niveauet 240-265 mio. kroner før kurs- og værdireguleringer.

I forhold til 2009 vil der være tale om en fremgang på op mod 40 %, og den primære årsag hertil er de markante investeringer i efteråret 2009, hvor Jeudan købte ejendomme for i alt 3,2 mia. kroner i København.

Øget kapitaludvidelse til nye investeringer
Bestyrelsen fremhæver dog samtidig, at 2010-forventningerne blandt andet har som forudsætning, at koncernens planlagte kapitaludvidelse gennemføres.

Det har tidligere været planen at udvide med 700 mio. kroner, men bestyrelsen har nu besluttet at revurdere beslutningen og øge kapitaludvidelsen til 1 mia. kroner.

- Hermed styrkes Jeudans kapitalgrundlag yderligere, og koncernen får øget mulighederne for at fortsætte investeringer i overensstemmelse med strategien, oplyser Jeudan.

Børsprospekt forventes offentliggjort i marts 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094