Debat: Holder vi for meget fri i Danmark?
Ja, vi holder for meget fri i Danmark. Faktisk kommer man hurtigt til at tænke på den gamle sang om at snakke bagvendt, når folk, der ønsker at bevare velfærdssamfundet, samtidig ønsker at arbejde mindre. Sådan hænger det ikke sammen.
Det er nemlig helt afgørende for at bevare vores sygehuse, plejehjem og skoler, at vi arbejder mere i Danmark – ikke mindre. Efterhånden som de unge generationer bliver mindre, og de ældre generationer bliver større, bliver der færre, der bidrager til fællesskabet og flere, der modtager offentlige ydelser.
Men danskerne synes i forvejen, at de selv arbejder voldsomt meget. Det kan man blandt andet forsikre sig om i redaktør Anders Krab-Johansens bog ”Vi vinder, når vi vågner”. For et par år siden spurgte Greens danskerne om, hvor mange timer en fuldtidsansat arbejdede om ugen. Danskerne svarede 41 timer om ugen. Men samtidig målte Danmarks Statistik den faktiske arbejdstid pr. person til 31 timer om ugen. Det er et fejlskud på ti timer om ugen.
For nylig forhandlede arbejdsmarkedets parter så nye overenskomster. Her aftalte vi, at chefen med flere dages varsel kan bede medarbejderne om at arbejde over med en time om dagen - dog ikke mere end fem timer om ugen. Det er en lillebitte smule fleksibilitet, som tilmed honoreres og afspadseres i mindre travle perioder. Den slags vækker dog stadig debat, akkurat som vi ser det, når fx medarbejdere i den offentlige sektor ikke kan lide, at arbejdstiden skal tages bogstaveligt, og at det således er naturligt at fraregne fx spisepausen i forhold til arbejdstimer.
Prøv at tale med en udlænding, der arbejder i Danmark. De forstår ganske enkelt ikke det panser, vi sætter op om os selv i forhold til at arbejde lidt mere. De tager gladeligt meget mere overarbejde end danskerne.
Men det skal også kunne betale sig - selvfølgelig. Så tænk på, hvad vi i øvrigt kunne opnå, hvis danske kontanthjælpsmodtageres gevinst ved at tage et arbejde – også til mindsteløn – var højere. Det bør få os til at sænke bundskatten. Det burde i princippet ikke være sådan, at man skal betale indkomstskat, før man har tjent penge nok til familiens madbudget.
På et tidspunkt, hvor Danmark i forvejen ligger i bunden af ranglisten over arbejdstid, skal vi dog ikke mindst have flere mennesker ind i arbejdsfællesskabet. Her er det allervigtigste håndtag at fremskynde forhøjelsen af pensionsalderen, som det er politisk aftalt at hæve fra 67 til 68 år i 2030 – altså om 13 år. Lad os da rykke den forhøjelse mange år frem. Det vil give en betydelig positiv effekt for både skatteindtægter og offentlige ydelser.
Kan vi så ikke bare arbejde smartere og lade nye robotter og digitale løsninger gøre arbejdet i stedet for at arbejde mere eller få flere ud på arbejdsmarkedet? Men digitaliseringen kræver ikke mindre arbejdskraft. Den kræver en anden slags arbejdskraft, hvor man skal kunne kombinere håndværksmæssige og boglige kompetencer, hvad enten det foregår i fabrikken, på byggepladsen eller i butikken. Det giver heller ikke nødvendigvis nogen automatisk konkurrencefordel at udnytte de nye digitale muligheder – for det gør vores konkurrenter også. Det, at arbejde smartere, er kort sagt en forudsætning for overhovedet at være med.
Derfor skal vi både arbejde mere – og smartere.
