23948sdkhjf

Stort byggeprojekt delvist udskudt

Cirka 75 % af det enorme hotel- og konferencecenterbyggeri på Kalvebod Brygge i København fortsætter som planlagt, mens de resterende 25 % er udskudt på ubestemt tid.
Sidste efterår indledte Arp-Hansen Group opførelsen af et kæmpemæssigt hotel- og konferencecenterprojekt bestående af byggerierne Wakeup Copenhagen, Tivoli Hotel og Tivoli Congress Center.

Wakeup Copenhagen blev allerede indviet i september, men som følge af, at hovedstaden pt. oplever dalende besøgstal fra turister og konferencegæster, har Arp-Hansen Group nu valgt at udskyde 25-30 % af projektet på ubestemt tid.

Over for dagbladet Børsen understreger bestyrelsesformand Henning Arp-Hansen dog, at beslutningen ikke skyldes røde tal i koncernen:

- Det er ingen hemmelighed, at 2009 ikke bliver fremragende, og 2010 meget værre. Alligevel forventer jeg et pænt overskud i begge af årene. Det skyldes bl.a. at renten falder mere end driften. Samtidig er Arp-Hansen en velkonsolideret virksomhed, der selv ejer ejendommene. Derfor har vi ikke de samme krav til breakeven som andre aktører, der skal låne i betydeligt omfang, siger han.

Ved en fuldstændig udvikling af den 75.000 m² store grund vil den samlede investering løbe op i omkring 1,5 mia. kroner. Men selv i den reducerede udgave er der tale om en investering på mere end 1 mia. kroner.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063