23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Byggefirmaet Mogens Lund A/S
Poul Wentzer Licht er udtrådt af bestyrelsen. Samtidig er Mette Højborg tiltrådt som ny formand.

Mogens Lund er beliggende i Herning og er blandt andet beskæftiget med murerarbejde, betonarbejde og renovering.

Ejendomsforeningen Danmark
Torben Christensen, 50 år, er tiltrådt som ny administrerende direktør. Han har siden 1985 arbejdet i organisationsverdenen og i det politiske system; herunder i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Ejendomsforeningen Danmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom.

Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S
Helle Aggerholm Lay er udtrådt af bestyrelsen.

Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S indgår i EK-koncernen, som siden 1907 har udført byggeopgaver for offentlige og private bygherrer.

H+H International A/S
Christian Harlang er udtrådt af bestyrelsen.

H+H producerer porebeton.

Metroselskabet
Henrik Plougmann Olsen, 41 år, er tiltrådt som administrerende direktør og skal stå i spidsen for driften af Metroen samt anlægget af Cityringen. Han kommer fra en stilling som økonomidirektør i Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

Metroselskabet har blandt andet ansvaret for projektering og anlæg af Københavns nye metrolinje.

PFP A/S
Kjeld Ostenfeldt Mathiesen er tiltrådt som ny formand for bestyrelsen, mens Steen Ulrik Madsen har forladt bestyrelsen.

PFP producerer og sælger bordplader og overflader til køkkener.

Realdania
Flemming Arne Hansen, Alexandra Husted-Andersen, Helle Lundsgaard, Jørgen Mejlgård, Per Roos og John Sørensen er alle valgt ind som nye medlemmer af Realdanias repræsentantskab for ”Område 2”.

Område 2 består af kommunerne Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg.

Realdania støtter projekter og initiativer i det byggede miljø.

Sund og Bælt Holding A/S
Holdingselskabet har stiftet A/S Femern Landanlæg med Henning Kruse Stoltenberg Pedersen, Carsten Johan Koch, Jørgen Elikofer, Leo Bruno Larsen og Pernille Merete Sams i ledelsen.

Sund og Bælt varetager blandt andet vedligeholdelsen af Øresundsmotorvejen og Storebæltsbroen. Selskabet står desuden for planlægning af Femern-forbindelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094