23948sdkhjf

Arkitektfirmaer sætter fokus på bæredygtighed

I Næste uge blænder Utzon Center i Aalborg op for udstillingen Architecture 2.0. Her viser en række arkitektfirmaer, hvordan de integrerer det bæredygtige element i arbejdet.
Architecture 2.0 er en udstillingscollage med værker fra seks danske arkitektfirmaer.

Collagerne belyser hver især, hvordan firmaerne har indarbejdet bæredygtighed i deres byggerier siden 30’erne og frem til i morgen. De seks arkitektfirmaer er C.F. Møller, Arkitema, Cobe, Lundgaard & Tranberg, Transform samt Vandkunsten.

For alle de seks arkitektfirmaer er den nordiske funktionalisme og regionalisme bærende for deres arkitekturudtryk, og alle seks arkitektfirmaer deltog i konkurrencen om energineutrale boliger, BOLIG+ i Aalborg, som blev afgjort i september måned 2009 .

- Der bliver vist intelligente bygninger og planer, der kan sammentænke det materialebesparende med konstruktioner, der giver en arkitektonisk oplevelse. Bygningerne sikrer også gode termiske forhold, det vil sige, at de blandt andet leverer energi, rent vand og luft. Bygningerne er også så fleksibelt udtænkt, at de både imødekommer vor tids behov, men også kan omprogrammeres for fremtidige generationer. Sådanne bygninger er en del af en bæredygtig fremtid, siger kurator Vibeke Grupe Larsen

Udstillingens udvikling og gennemførelse er støttet af Realdania. Den kan ses i Utzon Center i Aalborg fra 3. december til 28. februar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094