23948sdkhjf

Dansk-spansk duo vinder museums-projekt

Frank Maali og Gemma Lalanda har vundet arkitektkonkurrencen om en ny udstillingsbygning til Møntergården i Odense.
Odense Kommune udskrev i foråret konkurrencen om en ny udstillingsbygning til museet Møntergården, og ud af i alt 10 udvalgte teams er den dansk/spanske arkitektduo, Frank Maali og Gemma Lalanda, netop blevet kåret som vindere.

En helhed af gammelt og nyt
Møntergårds-karréen omfatter adskillige fredede og bevaringsværdige bygninger fra renæssancen og senere. Opgaven med at tilføre området en ny udstillingsbygning rummer derfor en stor udfordring i at tilføje kvalitative værdier til en helhed af gammelt og nyt.

For Maali & Lalanda er det imidlertid lykkedes at modsvare samtlige ønsker og krav i konkurrenceprogrammet. Dommerpanelet fremhæver blandt andet, at placeringen af ankomst, introduktionsudstilling, multisal og sekundære funktioner på den ene side af strædet og udstillingsarealerne på den anden side, løser en række funktionelle krav til brugen af huset yderst elegant.

Inspireret af byens oprindelige matrikelstruktur er den relativt store udstillingsbygning nedbrudt i et ensemble af langhuse, der i størrelse kan genkendes i Møntergårdens øvrige bygninger.

På tilsvarende vis har arkitekterne med indlevelse i de eksisterende bygningers konstruktioner og materialer foreslået et konstruktivt system, der både giver de nye bygninger karakter og identitet og får dem til naturligt at høre til på stedet:

- Jeg er overbevist om, at bygningen bliver en perfekt og inspirerende ramme om en fantastisk udstilling om byens og øens historie. Vinderforslaget opfylder i høj grad vores visioner, forventninger og ønsker til nye udstillingsfaciliteter, funktionalitet og publikumsbrug. Jeg er sikker på, at vi med vinder-forslaget får et styrket museum på Møntergården, siger rådmand Anker Boye.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093