23948sdkhjf

KPC leverer femte rekordregnskab i træk

Nu retter direktør Bo Knudsen fokus på konsolidering af entreprenør- og udviklingsselskabet.

Fem år med uafbrudt fremgang i både omsætning og indtjening får nu Bo Knudsen, adm. direktør i KPC Holding A/S, til at løfte foden fra speederen. KPC skal fortsat vokse, men det bliver uden at gå på kompromis med det grundlæggede fokus på effektivitet.

- Vi er i en konsolideringsfase nu efter et hektisk forløb med vækst, siger direktøren til Licitationen - Byggeriets Dagblad, som mandag kunne løfte sløret for et 2016-regnskab med fornyet vækst.

Læs mere om KPC og det nye regnskab her:
KPC træder på bremsen efter rekordår

- Ser vi på det nye regnskab sammenlignet med året før, har vi kunnet øge omsætningen med 20 procent med en stigning i antallet af medarbejdere på 8,5 procent. Vi er tilfredse med udviklingen og resultatet, der vidner om høj effektivitet, siger adm. direktør Bo Knudsen.

Tæt på 50/50
I årets løb afleverede KPC flere store projekter, herunder Pandoras nye hovedkvarter og et byggeri med 152 lejligheder på Teglholmen i København, Deloitte i Esbjerg og Skanderborgs Administrationscenter.

Blandt de igangværende byggerier er Skejby Psykiatrisk Center, der er et af Danmarks største OPP-projekter. Projektet blev i januar udvidet, da KPC blev valgt som samarbejdspartner på opførelsen af et centralkøkken, der ligeledes er en del af Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Desuden udvikler KPC en ny bydel med 1.200 boliger omkring det hidtidige psykiatriske hospital i Risskov. Af andre større igangværende projekter er bolighøjhuset Uptown Nørrebro, indkøbscentret BROEN Shopping i Esbjerg og Sweco’s nye hovedkvarter i Ørestaden.

Læs mere om KPC og det nye regnskab her:
KPC træder på bremsen efter rekordår

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095