23948sdkhjf

Hæderspris til fynske arkitekter

Dreyers Fonds hæderspris går i år til Praksis Arkitekter.

Dreyers Fond har torsdag tildelt hædersprisen for arkitekter til Praksis ved Mette Tony og Mads Bjørn Hansen.

Mathilde Petri, bestyrelsesmedlem, Dreyers Fonds bestyrelse, fremhævede i sin motiveringstale Praksis’ evne til at få noget, der ikke er synligt for andre, til at opstå og blive synligt, og sammenlignede det med at fremkalde foto:

Om Praksis Arkitekter 

Praksis blev stiftet i 2006 af Mette Tony (MAA) og Mads Bjørn Hansen (MAA), som sammen ejer tegnestuen, der har kontorer i Troense og København.

Mette Tony er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998 og som byggeøkonom MDB i 2005. Hun har tidligere været ansat hos PLH Arkitekter (1998-2005), Korshagen Arkitekter (1996), Helin & Siitonen (Finland) (1994) og Holm & Grut Arkitekter (1993).

Mads Bjørn Hansen er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1998 og ved Accademia Italiana de Design i Firenze 1990. Han har tidligere været ansat hos Peter Zumthor (1997), Lundgaard &Tranberg (1998-2000), Henning Larsens Tegnestue (2001-2003) og hos JJW (2004-2006).

- Fremkalde betyder her at få noget til at opstå – noget, som er der i forvejen, men som ikke umiddelbart er synligt for os andre. Som et negativ i en traditionel fotofremkaldelse, hvor man i negativet aner omridset, men først ser motivet i det færdige foto. Praksis arbejder konstant med at bringe noget frem. De trækker karakteristika ud af omgivelserne og udvikler med omhu en indre logik, der bliver styrende for formdannelsen.

Som eksempel fremhævede Mathilde Petri blandt andet et eksempel fra Nordhavnen i København, hvor Praksis for nylig har udviklet og transformeret en betonsilo til boliger:

- Den store industrielle lukkede bygningskrop er blevet omsvøbt af et sprødt transparent lag af taktfaste forskudte søjler og dybe mellemrum. Begge elementer som vi kender fra den klassiske arkitektur. Det nye lag indeholder åbne overdækkede altaner, som bliver et væsentligt tilskud til boligerne. Sammenstillingen af industrihusets store rumhøjder, betonoverfladernes rå karakter og altanernes spatiøse udformning giver boligerne deres helt egen stedsspecifikke identitet. Man kan sige, at Praksis her fremkalder og synliggør industrihusets rumlige potentialer samtidig med, at de fastholder havneområdets store samlede bygningskrop i et transformeret og nutidigt udtryk.

Hun understregede, at præmieringer og æresbevisninger har regnet ned over Praksis – og det med god grund og sluttede med at udtrykke sin forventning om mange fremtidige spændende arbejder fra Praksis.

Dreyers Fonds hæderspris er på samlet 800.000 kr. og tildeles en arkitekt og en advokat, der har udmærket sig inden for sit felt. Prisen blev for første gang uddelt i 1982. På advokatsiden tildeles prisen advokat Allan Ohms for gennem sin karriere at have bidraget væsentligt til udviklingen af advokatbranchen og for at have gjort et forbilledligt arbejde inden for retspolitik og menneskerettigheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125